Black Friday er i 2026 den 27. november, og ugerne op til er fyldt med rabatter, der er helt reelle. Svindlere forsøger blandt andet at lokke kunder ind på falske webshops gennem annoncer og tilbud, der ligner dem fra kendte butikker. En YouGov-undersøgelse for Nordea fra november 2025 viste, at 8 procent af de adspurgte var blevet snydt i forbindelse med Black Friday. Året før var tallet 5 procent. Store rabatter er ikke i sig selv mistænkelige, men ved en ukendt webshop bør du undersøge, hvem der står bag, inden du bestiller.
Hvilke former for Black Friday-svindel er mest almindelige?
Svindelnumrene omkring Black Friday falder typisk i tre grupper. Enten bliver du lokket ind i en falsk butik, eller du ser et tilbud, der fører dig derhen, eller også får du en besked, der vil have dig til at oplyse noget, du ikke burde.
Falske webshops og hjemmesider
En falsk webshop kan ligne en rigtig til forveksling. I oktober 2025 advarede Forbrugerombudsmanden om falske webshops med danske navne og priser i kroner. Flere bruger AI-genererede anmeldelser, profilbilleder og kendte logoer for at virke troværdige. Kig efter små ændringer i webadressen, som et ekstra bogstav eller en bindestreg, og tjek, om siden oplyser firmanavn, fysisk adresse, telefonnummer og et CVR-nummer, der kan slås op i CVR-registeret.
Firmanavn og kontaktoplysninger er ikke de eneste ting, der er værd at undersøge. På sider med betalinger bør du også kunne finde klare oplysninger om vilkår og om, hvem der står bag. Det gælder også spiludbydere, hvor licens og udbetalingsregler har betydning. I Slotozillas Verde casino anmeldelser gennemgår Martin Sønderskov oplysninger om ejerskab, licens, omsætningskrav og udbetalingstider. Anmeldelsen oplyser desuden, at spiludbyderen ikke har dansk licens. En udenlandsk licens erstatter ikke tilladelsen fra Spillemyndigheden til at udbyde spil på det danske marked.
Falske tilbud og annoncer på sociale medier
Mange falske webshops finder deres kunder gennem sponsorerede opslag på sociale medier, ofte med meget store rabatter på varer, der sjældent bliver sat ned. Annoncen eller profilen kan bruge en kendt butiks navn og billeder, men linket fører til en helt anden side, så tjek, om profilen er den samme, som butikken selv linker til fra sin hjemmeside. Undersøg også, hvor virksomheden er registreret, og hvorfra varen sendes. Hvis sælgeren holder til uden for EU, kan det være sværere at håndhæve dine forbrugerrettigheder, og der kan komme told eller importmoms oveni prisen.
Phishing og beskeder om betaling og levering
Op til Black Friday venter mange på pakker, og det udnytter svindlere med phishing, altså beskeder der forsøger at lokke dig til at oplyse koder eller kortdata. Typisk får du en sms eller mail om en pakke, der ikke kan leveres, en betaling der skal bekræftes, eller en konto der skal opdateres, og beskeden indeholder et link. Klik ikke på linket, men gå selv ind på fragtfirmaets eller butikkens side, hvis du er i tvivl.
Hvordan kan du se, om et Black Friday-tilbud er svindel?
Et enkelt advarselstegn behøver ikke betyde svindel, men flere på én gang er et klart signal om at stoppe. Se efter disse ting, før du lægger noget i kurven:
- Webadressen ligner en kendt butik, men har et ekstra tegn eller en anden endelse.
- Siden mangler firmanavn, adresse eller et CVR-nummer, der kan slås op.
- Prisen er markant lavere end hos andre forhandlere, og du kan ikke finde en troværdig forklaring på rabatten.
- Anmeldelserne findes kun på butikkens egen side, eller anmelderne har kun givet én eller fem stjerner.
- En nedtælling eller en besked om, at der kun er få varer tilbage, presser dig til at købe nu.
- Butikken beder om kontooverførsel eller anden betaling, du ikke kan få tilbage.
- Teksterne er maskinoversatte, eller billederne er kopieret fra andre butikker.
Et enkelt af disse tegn er ikke nok til at afsløre en falsk butik. Men hvis både virksomhedens oplysninger og betalingsvilkårene virker mistænkelige, bør du undersøge sælgeren nærmere, før du bestiller.
Sådan handler du sikkert på Black Friday
Det vigtigste råd er at finde butikken selv, så du ikke følger et link fra en mail, en sms eller en annonce. Skriv adressen i browseren, eller søg på butikkens navn, og sammenlign prisen hos et par andre forhandlere. Er du i tvivl om en webshop, kan du undersøge adressen på TjekPåNettet, som giver en vejledende vurdering ud fra forskellige registre. Tjek også et eventuelt e-mærke på mærkningsordningens officielle hjemmeside. Ingen af delene er en garanti for, at et køb er risikofrit.
| Hvornår | Hvad du gør |
| Før købet | Find butikken selv, tjek CVR-nummer og kontaktoplysninger, og læs anmeldelser på uafhængige sider |
| Ved betalingen | Betal med kort, og tjek beløb og butiksnavn, når du godkender med MitID |
| Efter købet | Gem ordrebekræftelsen, og tjek kontoudtoget, når beløbet er trukket |
| Hele tiden | Opdater telefon og computer, og del aldrig adgangskoder eller koder fra MitID |
Betal helst med betalingskort. Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan banken hjælpe med at føre pengene tilbage, hvis varen aldrig kommer, mens den ikke kan hjælpe, hvis du har betalt med kontooverførsel. Læs også teksten i MitID-appen, før du godkender, og godkend aldrig noget, du ikke selv har sat i gang.
Hvad gør du, hvis du allerede er blevet snydt?
Har du betalt til en falsk webshop, skal du straks kontakte banken og gøre indsigelse mod betalingen. Har du delt kortoplysninger, bør kortet spærres. Skift også adgangskoder, hvis du har indtastet dem på en mistænkelig side.
Gem ordrebekræftelser, betalingsoplysninger og beskeder som dokumentation, og anmeld svindlen på politi.dk. Ved en tvist med en reel virksomhed i et andet EU-land kan Forbruger Europa hjælpe med vejledning. Har du godkendt noget mistænkeligt med MitID, skal du straks kontakte MitID-support og undersøge, om din MitID-adgang skal spærres.